| |

Klubbernes bedste sidevogn i vor tid, Aksel og Torben Larsen
Glostrup oktober 2006.
På opfordring af fhv. præsident i D.M.U. Villy Nielsen, har jeg her efter bedste evne lavet et kort resume over GOMK og BMC` engagementer i motorbaner og motorsport.
Jeg ligger inde med mange flere billeder, så hvis, der skulle opstå mangler, eller supplement så står jeg til rådighed.
Ib Christiansen
Motorbaner hvor Glostrup og Brøndby har været involveret.
I Glostrup har der i mange år været interesse for motorsporten, enten på den ene eller anden måde.
I 1922 stiftedes et selskab til oprettelse af en motorbane Glostrup.
Den kom dog til at hedde: ”a/s Kjøbenhavns motorvæddeløbsbane”.
Det var ingeniør N.T. Beier som var initiativtager, civilingeniør Helge Petersen (Glostrups kommuneingeniør) var med på ideen, og bl.a. Bohnstedt Petersen blev indvalgt i bestyrelsen.
Banen blev anlagt på jord fra to gårde nemlig Engbrydegård og Vældegården, og de var beliggende i det der i dag er midten af Glostrup.
Banelegemet blev anlagt af Monberg og Thorsen og skulle have været beton, men det blev en jordbane. Strejker og andre ting forsinkede anlægget, men den åbnede alligevel, som delvis færdig d. 20. august 1922.
Der kom ca. 7000 tilskuere, fint tal for datiden. Den lokale helt var Frederik Hansen kaldet Kobbersmeden, indehaver af ”Glostrup Cykel import. Der blev kørt både motorcykleløb og billøb på den 1666 meter lange og 25 m. brede bane.
Der var flere alvorlige ulykker på banen.
I 1925 udnævnte Berlingske tidende banen til ”et af nationens smertensbørn”, hvis den ikke bliver cementeret. Det blev den ikke, og i 1928 kørte man de sidste løb her, selskabet trådte i likvidation.
| Tilskuere foran tribune og restaurant. |
|
 |
| Bilklasse ved start. |
|
 |
| Ved dommertårnet. |
|
 |
| Stort felt ved start. |
|
 |
| Opløb foran tribunen. |
|
 |
Banen lå Nord/Syd og dommertårnet var imod øst.
Beboere der i området hvor banen lå, finder stadig slagger når de graver grund ud, eller graver i deres haver.
G.O.M.K.
Glostrup og Omegns Motor Klub, blev stiftet d.6.okt 1934.
Karl Ohlsen blev formand og legendariske C.O. Jensen kasserer,
og det var han i mange år, samtidig var C.O. kasserer i Motorklubbernes banefond, som kørte sine løb på Charlottenlund Travbane, og på Amager Travbane.
I klubben ledte man med lys og lygte efter egnede arealer til en motorbane. Der kørtes mange lukkede løb i moto cross i Hove grusgrav, der kørtes i Svebølle grusgrav, hvor der også arrangeredes trial .
G.O.M.K. arrangerde hastigheds trial på mange forskellige arealer på Sjælland. Ganløse grusgrav, Regnemark, Brøndbyvester (op til volden), på Sophienholm gods bakker ved Tølløse. og mange andre steder, hvor tilladelse kunne gives.
Trial
Disse 2 billeder er fra et hastighedstrial i 1955 ved Skuldelev
Først i 1963 hvor vi kørte Vinterturnering i Hove grusgrav i samarbejde med et par andre klubber, blev der grobund i et forøget medlemstal, for at finde arealer til en permanent motorbane.
Hans Evald Hansen var i mange år formand for klubben, sammen med sin kone Edith, der senere kom på kontoret i DMU.
Ib Christiansen overtog formandsjobbet, også som hovedformand, og klubben blev delt op i en Mc. afdeling og en Autoafdeling. Per Vanman var formand for mc afdelingen i en del år, C.O. Jensen (billedet) var stadig kasserer.
I 1965 sker der det at Sundby Motor Klub skulle afvikle sidste afd. af Danmarksmesterskabet i Moto Cross på banen i Skellingsted d. 1. aug. Af Forskellige årsager havde de problemer, og med den daværende bedste kører i Danmark, Arne Nielsen som mellemmand, blev G.O.M.K. spurgt, om ikke vi som med vore gode erfaringer, gå på mod, og kompetence ville afvikle dette arrangement.
Skelligstedbanens ejere og vi blev enige, vi fik skaffet kapital, og hjælp fra D.M.U. arrangementet blev stablet på benene, afviklet med stor succes, og vi fik endda et mindre overskud, og det gav os blod på tanden.
Skellingstedbanen lukkede med dette arrangement.
Nu måtte vi videre, klubbens bestyrelse, bakket godt op af både aktive og passive medlemmer, satte sindene i kog.
| Indgang til Skellingstedbanen 1965. |
|
 |
| |
|
 |
Fra præmieuddelingen på Skellingstedbanen. |
|
 |

I kraft af et vakst medlem af G.O.M.K. Jess Hansen, så var vi kommet i kontakt med grevinden på Sophienholm ved afvikling at et trial, og det gav os mod på at indlede nogle forhandlinger.
Sjældent møder man så positivt og venligt et menneske som grevinden, ja også svigersønnen som egentlig drev godset, Svend Hansen, var fantastisk. De vidste ikke alt det gode de ville gøre for os, og det blev jo til glæde for mange kørere, men bestemt også publikummer.
D. 11 dec. 1965 indgår G.O.M.K. en meget favorabel lejeaftale om Enghavebakke, hvor der ikke kunne dyrkes nogen afgrøder.
En fantastisk arbejdsindsats, ja de fleste af medlemmerne boede jo i Glostrup, alligevel lykkedes det os at få etableret noget, der af udenlandske moto crosskørere betegnedes som den bedste bane i Nordeuropa.
Vore ritual når vi kørte imod Glostrup om aftenerne, var ”En øl og lagkage” på Østervang cafeteria.
Vi kørte flere træningsløb og stævner i 1966 og -67 .
1. okt. 1967 kunne vi endelig afholde åbningsløb, NEJ hvor var det spændende. I lang tid forhandlede vi med den tjekkiske mester Vlastimil Valek som værende den internationale stjerne, men han kunne ikke få udrejsetilladelse dengang, han deltog dog senere i løb på Sophienholm banen. Vi havde så engageret os med andre udenlandske kørere.
Svenske kørere, og Norske kørere og så Ab de Grodt fra Holland, ja det var internationalt med det samme.
Vi havde vedtaget nogle bestemte ritualer, som skulle gennemføres, såsom præsentation af alle deltagere i dagens løb, foran publikum, og så flaghejsning på den store flagstang, og det var vi glade for, det understregede ligesom seriøsiteten i afviklingen af stævnerne.
Vi havde rigtigt mange nerver på, kom der publikummer? Hvordan fik vi det til at glide? Hvordan var kørerne tilfredse?
Vores indtryk var positivt, aviserne der dengang var villige til at skrive om banen og arrangementerne, var positive. En avis som Næstved tidende, som jo var, vant til Moto Cross de var ved red. Elbo meget positive, og det var en god rettesnor for os. Vores læge ved de første løb var Morten Brøns, senere blev det den lokale læge Gunner Pedersen, ja en lægevagt på banen var obligatorisk og berettiget, og når de så var til at tale med, altså positive overfor os, og for sporten, så var det rigtigt godt.
Redningskorps skulle der jo også være, med en ambulance klar hvis noget skulle opstå.
En speaker på banen, var fra start af Per Brøns, men senere kom red. Poul Chantelou fra Berlingske Tidende til.
Joh der var mange ting at tænke på, vi var jo arbejdsramt, så alt hvad der skulle laves, af bestyrelsen, og planlægges, det foregik i fritiden.
Vi var glade for resultatet, med anlæggelsen, vi var glade for de løb vi fik afviklet, vi var glade for at publikummerne også kunne lide det hele, for aldrig har der været så mange mennesker i bakkerne omkring Sophienholm, som da der blev arrangeret god motorsport på stedet.

Ved åbningsløbet d. 1. okt 1967 talte godsejerinden Anna Schulin Zeuthen, Ib Christiansen og Per Vanman ses bagved Jørgen Nielsen, og forrest i præsentations rækken af deltagere ses den Hollandske kører Ab de Grodt.
14 dage efter vores første løb, blev der rejst fredningssag på området hvor banen lå. Det var en bet for os, der var lagt rigtigt mange timer i anlægget, men tilladelser, papirarbejde i det hele taget var enormt, og så kom der en københavner, som ejede en nærliggende gård, og lagde sag an mod banen, det gav hovedpine.
Vi fik dispensation, og det fik vi flere gange, idet vi da heldigvis havde fået rigtigt gode venner i organisationer og myndigheder, som jo skulle følge loven, men godt kunne se det positive i at en moto cross bane på et areal der ikke kunne dyrkes nogen afgrøder på, og folk der arbejdede seriøst med sagerne, rent faktisk var en god ide.
Dispensationer, protester og fornyede forhandlinger gjorde, at vi trods alt kunne køre publikumsløb i ca. 7 år på Sophienholmbanen.
Vi kørte utallige løb, Landskampe, Dm. stævner Speed cross, Parløb, TV transmiteret cross , og mange internationale løb, hvor sidevogne nok havde vores største bevågenhed. I 1970 var vi begunstiget af et Moto cross des Nation for soloklassen som skulle afvikles i Sverige, ugen efter os. Vi fik et stjernefelt til Sophienholmbanen, der ikke var set i Danmark siden 1955 hvor Randers motor Sport, afviklede Moto cross des Nation.

Fra arbejdet med anlæggelse af bane, fjernelse af sten bl. a.
I 1971 sker der noget epokegørende.
- G.O.M.K. tager navneforandring til Brøndby Motor Club.
( Vi kunne ikke hedde B.M.K. idet det var Bogenses forkortelse)
- Vi havde forhandlet med Glostrup kommune, men med negativt resultat.
- Borgmester Keld Rasmussen i Brøndby, stillede en gård til rådighed for os, til et absolut nødvendigt klubliv, ikke mindst uden for sæsonen. Det var ret værdifuldt på det tidspunkt.
- Vi fik virkelig dyrket interessen for motorsporten, og venskaberne som opstod, vi var meget glade for at komme til at hedde B.M.C.

En tilskuertilstrømning uden lige til motor løb på Sophienholmbanen

Her ses Sverre Haugerud fra Norge foran Heikki Mikkola Finland,
over hoppet foran opløbssiden.
Vi kørte løb med Svenske, Norske og Finske stjerner, Aake Jonsson, Steen Lundin, Roger Smestad, Ragnar Snellingen og Heiki Mikkola, Kalevi Vekhonen som de kendteste navne. Ja det var verdensstjerner af højt karat.
Da der var planer om, at vi skulle afvikle et afdeling af verdensmesterskabet for sidevogne, så blev der sat ting i gang.
Først var vi selv med i initiativet omkring indstiftelse af dette mesterskab, idet vi forhandlede meget intenst med de svenske ledere fra SVEMO, især Allan Persson, og vi holdt de indledende møder på Øresund, d.v.s. vi lånte et lokale på skibet der sejlede imellem Havnegade i København, og Landskrona, der tog vi turen over sundet et par gange, og så fik vi lagt forslaget frem, og som svenskerne der jo var højt oppe i hierarkiet (F.I.M.) dengang, skulle fremføre.
Det blev vedtaget og vi fik en afdeling til Danmark og den skulle afvikles på Sophienholm banen. Vi måtte så i gang med at udvide lidt, idet man fra FIM. krævede lidt mere længde på banen, (der var et minimumskrav), og det klaredes også. Vi forelagde det også for Danmarks radio, med henblik på en transmission, vi lavede en model af banen, og fremviste den. Danmarks radio kom og filmede men en transmission blev det ikke til ( man havde tidligere lavet et løb for fjernsynet) hvor Gunner Nu Hansen var speaker, men havde mange kvaler, idet reklamer ikke måtte præge fjernsynsbilledet.
Dette verdensmesterskab i sidevogns moto cross, indebar jo at deltagere fra lande som ikke tidlige havde været repræsenteret i Danmark, ville deltage. En af de store opgaver var, at USSR. ville stille med et hold på 3 ekvipager. Det skulle vise sig at blive fornøjeligt, en lidt vanskelig sag, men rigtig lærerig.
Vi havde den glæde at 3 ekvipager fra U.S.S.R. tilmeldte sig, og der var forskellige krav som vi måtte indstille os på, at skulle opfylde. Deres leder var utrolig flink, men meget krævende og mistænksom.
Vi måtte hele tiden stille os til rådighed for dem, hotelværelser i Tølløse skulle skaffes og godkendes, hver gang de skulle køre efter et eller andet, så skulle der et ”gidsel” med, sådan følte vi det, men vi havde ellers ingen problemer med det rent sportslige. Noget gammelt materiel kom de med. Ural var deres motorcyklemærke, og det var flækket sammen, men køre det kunne de. Vi måtte ikke tale så meget med kørerne, alt skulle gå igennem deres holdleder, eller hans assistent.
Vi tog det som en oplevelse, også med alle de andre nationer som deltog på Sophienholm.
I dag undrer man sig over, hvordan det kunne lade sig gøre at finde energien. Alt det arbejde, alle de spekulationer alle de ”øretæver”. Der var også mange glæder, det var jo ret tilfredsstillende når nogle kørere kom og sagde tak for et godt arrangement, for det skete skam.

Sådan reklameredes der for løbene på Sophienholmbanen

Den russiske holdleder Ivan Koshelev i samtale med 2 andre holdledere.
Se en af deltagerlisterne på de 2 næste sider.
Ret imponerende, ikke før og ikke efter er det sket, med så mange sidevognsekvipager.




Der var mange kørere, der var fart på og der var støv.

Åke Jonsson som vinder, Heikki Mikkola som 2.er 3. eren Vic Allen England.

Her ved en præsentation

Aake Jonsson i fin stil på opløbssiden

Nich Thomson og Dave Buevais England hilser på Holbæks borgmester Arnold Sørensen, og politimester Jørgen Langkilde. Ib med ryggen til.

Europamesteren Rikkus Lubbers , Bart Nottem Belgien øverst, Gøran Anderberg, Kenneth Strømberg Sverige 2. er 3. er Nich Thomson, Dave Buevais England.

Henning Skarving, Ove Johansen Danmark.

Ian og Theo Ten Theje Holland med deres mekaniker og Ib i baggrunden.


Palle Høst Andersen, gående, Erling Rasmussen og Ragnar Snellingen Norge

Roger Smestad fra Norge.

Bertil Larsson Sv. Aake Magnusson Sverige

Fra Starten i bunden af bakken.

Ib præsenterer stjernefeltet i 1970. Torsten Hallman, Aake Jonsson, Johnny Mortensson alle Sverige og mange flere.

Englændere der præsenterer modens : strike, John Elliot blev forskrækket, Ib har klasket ham bagi.

Ib til selskab med Grevinde Anna Schulin Zeuthen, og godsejer Svend Hansen.

De gamle løbsledere fra Sophienholmbanen ,Ib Christiansen og Per Vanman.

Ib snakker startpenge med Dave Trealaven England.

En Garde underholder de mange tilskuere før løbet.

Fantastisk flot bane, med mange udfordringer.

Nich Thomsson Dave Beaveis England foran Aksel og Torben Larsen (tvillingerne).
Vi havde den glæde at mange Englændere besøgte os, og kørte ved vore løb, Sophienholmbanen. England er jo Sportens hjemland, Brian Wade, Dave Fox, Mike Guilford, Vic Allen fra Skotland og fra New Zeeland havde vi fornøjelsen af Dave Burns, Ivan Miller , Ronnie Matthews fra Irland.

Her ses en Ural under træningen.

flot Anlæg

Et kæmpe felt præsenteres af Bent Zakrissen.

Per Vanman samt Valvoline direktøren uddeler præmier.
1. Gøran Anderberg, Kenneth Strømberg, Henning Skarving, Ib Stjernekilde 2. er
og 3. Aksel og Torben Larsen.
Ib Christiansen i samtale med godsejeren Svend Hansen. Deres 2 sønner, Dan og Christian får sig også en snak.

Et Speedcross heat er startet.

Den allerførste officielle start på Sophienholm 1967.
Den første velkomst ved løbet 1. okt. 1967

Det var vores første programs velkomstside.

Se der var opbakning fra mange sider.


Det var et felt i 1970 med verdensnavne som ikke tidligere set i Danmark.
Ved vores 35 års jubistævne i 1969 var entreen til løbene kr. 15,00 for voksne og kr. 5,00 for børn, og det var inkluderet parkering og program på 24 sider, nogen gange 32 sider.
Sophienholmbanen var ret populær i området, fordi vi opførte os ordentligt, og talte med de omkringboende, vi var enige om, at et godt forhold til naboerne, kun kunne komme os til gavn.
Ærgerligt var det at en københavnsk udflytter ikke kunne lide vores aktiviteter, og det styrkede fredningssagen.
Vi fik mange gange dispensation, men i 1974 måtte vi erkende, at nu stod myndighederne ikke mere for vores gode argumenter, vi måtte køre vores sidste løb på Enghavebakke.
Grevinden havde forinden engageret Højesteretssagfører Jørgen Pedersen, formand for advokatrådet, til at tale vores sag, men lige meget hjalp det, vi måtte bide i det sure æble og stoppe.
Mange spildte kræfter syntes vi, vi havde 7 gode år, men alle de timer vi havde lagt i den bane, alle de penge vi havde ofret, ja der var bare ikke noget at gøre. I 1975 var vi blevet tildelt en afdeling af Europamesterskabet i sidevogns moto cross, men kunne ikke afvikle det.
Vi henvendte os til en anden Sjællandsk klub, for at få dem til at overtage løbet, vi ville stille os til rådighed, vi havde nogle annoncører, vi havde kontakt med rytterne, men lige meget hjalp, en eller anden sko har trykket lidt hårdt, det ville man bare ikke.
Vi var lidt skuffede over det, og vi fik aldrig en rigtig forklaring.
Vi ville nødig have at D.M.U. skulle komme i miskredit hos F.I.M.
Så vi arbejdede intenst videre med sagen.
Heldigvis for Danmark, så var der et par vakse folk i Jylland, nærmere betegnet lederne af Solbjergbanen på Mors, som ved en hastig udvidelse af banen, og en villighed som sjældent ses. De overtog arrangementet, og ved hjælp fra B.M.C. så lykkedes det at flytte arrangementet.
Alle var glade, kørerne, arrangørerne, Vorherre med solskinsvejr og så de mange tilskuere. I 1976 havde en afdeling af Em. på kalenderen igen fået sin plads på Sophienholm, og vi var da også i gang med at etablere en ny Sphienholmbane, på et areal ved selve Godset.
Personligt måtte jeg lægge pant i min families parcelhus som sikkerhed for startpenge o.s.v. hos D.M.U.
Vi fik anlagt en bane, ikke på højde med den gamle bane, med masser entusiasme, trods skuffelsen fra Enghavebakke, så gik vi til den, og fik lavet og afviklet et race d. 2/3 september 1976, som rent sportsligt gik fint, men økonomien skrantede lidt, måske lidt meget.
Vi måtte tage et lån i Forstædernes bank, og med hjælp fra egne lommer, måtte vi som sad i bestyrelsen afvikle lånet, og det var hårdt, men alle opfyldte deres forpligtelser. Utak er ofte verdens løn siger man, og vi må erkende at sådan var det også her, de eneste der takkede os for vores indsats, var banken da de havde fået deres penge.
Nåh, men optimismen fejlede ikke noget, vores humør var også i top, og vi måtte finde de rigtigt gode forklaringer frem til vores familier.

Løbskalenderen i Sophienholmbanens levetid:
- 1. okt. 1967 Åbningsløb, nationalt løb for solo og sidevogn, med udenlandsk deltagelse. Holland, Sverige og Norge.
- 23 maj 1968 DM sidevogne, samt solo med udenlandsk deltagelse fra tjekkere, tyskere, nordmænd og svenskere.
- 1 sep. 1968 Internationalt løb i solo og sidevogn, bl.a.Broer Dirkx fra Holland, og så en a takts klasse.
Broer Dirkx
- 22 juni 1969 1. gang sidevognslandskanp Sverige, Danmark, samt solo i både senior og junior.
- 31 aug. 1969 GOMK 35 år. jubistævne, solo, såvel som sidevogn.1. gang vi så en vandkølet 3 cyl. DKW ved Max Morf fra Tyskland.
Max Morf
- 21 sep. 1969 DM sidevogn, både junior og senior, også senior juniorsolo. Løbet arr. sammen med Dansk Røde Kors, der fik overskuddet. (Fru Aalbæk Jensen stod for det).
- 24 apr. 1970 3 timers parløb for solo, endv. sidevognsmatch Knutstorph contra Sophienholm. Her deltog bl. a. Vm. Sten Lundin, Sverige og Vm. Heikki Mikkola Finland.
 Heikki Mokkola
- 24 maj 1970 Internationalt sidevognsløb, med deltagelse fra England, Schweiz, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland.
- 6. sep. 1970 International senior solo, junior solo og DM i sidevogn. Det var ugen før Moto cross des Nation i Sverige, der-for mange Verdensnavne på vores program.
- marts 1971 Glostrup og omegns motor klub skifter navn til B.M.C. Brøndby motor Club.
- 13 jun. 1971 Speed cross premiere, Moto cross afviklet på speedway maner, og pointgivning. Korte heat. Danmarks-premiere på 125 cc klas. holdmatch Sverige Danmark.
- 28/29 aug.71 EM i sidevogn, 1. gang i Danmark, finale. Norsk-Dansk landskamp i senior solo.
- 22 apr. 1972 Valvoline Speed cross, solo og sidevognsklasser.
- 18 jun. 1972 6. afd. af EM sidevogn også senior – junior solo.
- 3. sep.1972 Sidevognslandskamp Sverige Danmark. Junior side vognsmatch Skåne Sjælland, samt junior solo.
- 14 okt. 1972 TV- mesterskab, senior solo senior sidevogn. hele stævnet transmitteret i DR tv.
- 20 maj 1973 EM sidevogn 3. afd., junior solo samt 50 ccm klas. I sidevogn var 35 ekvipager til start.
- 5 aug. 1973 Valvoline Speed cross i solo og sidevogn.
- 7 okt. 1973 DM sidevogn, senior og junior klasser endv. soloklas.
- 19 maj 1974 EM sidevogn 3. afd. 2 juniorklasser samt 50 ccm.
- 4 aug. 1974 Valvoline speed cross solo og sidevogn: endvidere 50 ccm . Forud for stævnet 2 timers Jazz/Beat festival.
- 29 sep.1974 ABSOLUT sidste løb på Sophienholmbanen Enghave bakke. Sidevognslandskamp Sverige, Danmark, samt junior solo DM finale.
- 17 aug. 1975 Solbjergbanen på Mors EM sidevogn 9. afd.
- 15 aug. 1976 Eenganstilladelse på en Sophienholmbane. EM side vogn 8. afd. Endvidere Valvoline Speed Cross for solo og sidevogn.
- 3 sept. 1978 Endnu engang eengangstilladelse. EM sidevogn 17. og 18. afd. finale. Svensk- Dansk sidevognsmatch for ikkeEm deltagere, samt Valvoline Speed Cross for solo.
Rundbane , Knallertbane og Moto crossbane i Brøndby.
Lyder det fjollet? Ikke desto mindre, så var der et areal i Brøndby, tæt ved motorvejen, og Brøndbyhallen, hvor vi kørte en Moto cross afd. af vinterturneringen. Det var en Pony bane som Keld Rasmussen mente at også vi kunne bruge, hvis andre myndigheder sagde god for det.

Forslaget fra april 1972. Det var en hel bog.
Vores autoformand i B.M.C. Steen Willingshøj som er ingeniør, udfærdigede et projekt, ret omfattende, ned til mindste detalje, og vi kørte som sagt løb på området.

Her er jeg starter af et kæmpe felt på ”Ponybanen”.

En af de få forhindringer på banen. Andre var planlagt.
Der blev kørt et kæmpestævne for B.M.X. på banen, og det gik rigtigt godt, for der var de ting og udfordringer som krævedes til det.
Der blev taget lydprøver, udtalelser fra naboer o.s.v. blev behandlet, man kunne ikke høre motorcyklerne for motorvejsstøjen, men alligevel, måtte vi droppe projektet. Ideen var der, interessen var der, opbakningen var der, men miljømyndighederne afsluttede sagen.
Se det var den korte beretning om Glostrup og Brøndbys baner, der blev virkeligt gjort noget ved det. Masser af entusiasme, masser af gå-på mod, og en kæmpe arbejdsindsats, uden at nogen fik noget for det.
Dette er skrevet af Tidligere formand for G.O.M.K. og B.M.C.
Ib Christiansen.
Med kildemateriale fra: Per Vanman og Henning Lundemann samt Ibs kone Yvonnes scrapbøger.


Legendariske Henning Skarving / Ib Stjernekilde.
|
|